TABU

Det man ikke taler om

Nøgenhed og erotisk massage

Når du besøger min hjemmeside, vil du måske blive overrasket — ja, måske endda chokeret — over, at du ser nøgenbilleder. Billeder af mænd, der modtager massage. Nærbilleder af kroppe, af lingam, af det, der normalt ikke må vises. - Det er et bevidst valg.
Ikke for at provokere, men for at vise virkeligheden.

På sociale medier er alt nøje censureret. Men på min egen hjemmeside kan jeg vælge at vise det, som er ægte i mit arbejde — kroppen, berøringen, intimiteten. Nøgenheden er ikke pornografisk. Den er naturlig. Den signalerer, at her må du gerne arbejde med din krop, din seksualitet og din energi.

Seksuel energi er livsenergi


Mange mænd, der kommer til mig, kæmper med at holde igen. De prøver at kontrollere deres ophidselse, som om den var forkert.
Men det er den ikke.

Liderlighed er ikke syndig.

Det er livsenergi. Den skal ikke undertrykkes – den skal bevæges, flyttes og tillades.

Når du ligger på min briks, og din krop reagerer med lyst eller ophidselse, betyder det ikke, at vi skal have sex. Det betyder, at din energi vågner. At du mærker dig selv. Og det er dit rum til at mærke, ikke mit.


Rammerne er vigtige

Jeg tilbyder forskellige former for behandling.
Nogle handler om samtale og terapi – der er du fuldt påklædt, og vi arbejder med følelser og tanker.
Andre handler om kropsterapi – her kan du være iført underbukser, og fokus er på kroppen, ikke seksualiteten.
Og så er der tantramassage – hvor nøgenhed og seksuel energi er en del af rammen.


Derfor er det vigtigt at kende kontrakten.
Når du booker en tantramassage, arbejder vi med den seksuelle energi.
Når du booker kropsterapi eller samtale, gør vi ikke.
Alt afhænger af den aftale, vi laver. Klare rammer skaber tryghed – for os begge.


Når det forbudte bliver tilladt

Nogle mænd kæmper også med deres egen seksualitet.
De tror, at de skal være 100 % heteroseksuelle, og at enhver reaktion på en mandlig terapeut betyder noget “forkert”. Men sådan hænger det ikke sammen.

At du mærker ophidselse under berøring, siger intet om din seksualitet – det siger kun, at du har en krop, der fungerer.
Men hvis du mærker lyst mod mænd og undertrykker den, fordi det føles forbudt – så forhindrer du din egen healing.

For når du undertrykker lyst, undertrykker du også behov.
Og et menneske, der ikke mærker sine behov, mister kontakten til sin autenticitet.


Det, jeg inviterer til, er ikke at overskride dine grænser – men at undersøge, hvem der har sat dem.
Er det dine egne grænser, eller er det normer, frygt og skam, du har arvet?

At gøre det forbudte tilladt — for dig selv — kan være første skridt mod at blive et helt og autentisk menneske.


Et rum, hvor alt må være

Min hjemmeside viser nøgenhed, fordi det spejler sandheden i det arbejde, jeg laver:
Et rum, hvor du må være dig selv – med alt, hvad du føler, tænker og mærker.


Tantra handler ikke om sex.
Det handler om livskraft.
Og livskraften vækkes først, når vi tør møde det, vi normalt ikke taler om.

Namasté
Marcus Bach, Terapeut